Æggesalat
Jeg elsker salater i sandwich 😋 om det er Tunsalat, laksesalat med mere, så er jeg vild med det. Æggesalat syntes jeg er så lækker, da jeg elsker æg og så kombinationen med æg, mayonaise og creme fraiche rørt sammen med karry, syntes jeg bare er helt fantastisk. Æggesalat sandwich er perfekte til frokost, men det er også noget jeg ofte laver når jeg skal lave mad til for eksempel receptioner eller natmad. Her skærer jeg sandwichene ud i små trekanter. Jeg også finde på at komme en madpind igennem, hvor der så er for eksempel en 1/2 cherrytomat på toppen af sandwichen, så har man små pindemadder.
Små trekantsandwich syntes jeg er bedst når de er smurt dagen før og med et fugtigt viskestykke over, i køleskabet natten over. Så har du de mest fantastiske sandwich dagen efter.
Denne opskrift på æggesalat giver til to hele sandwich, hvor der er brugt tre sandwichbrød. Hvis du vil lave dem til mindre trekantsandwich hvor du deler en sandwich lavet af to brød i fire små sandwich, så har du til tre sandwich som giver 12 små trekantsandwich eller 6 store trekantsandwich ud af denne portion.
Jeg håber det gav mening 😊
- 2 hårdkogte æg
- 1 spsk mayonaise
- 1 spsk cremefraiche 18 %
- 1/2 tsk karry
- ca 1 tsk hakket frisk dild
- ca 1 tsk hakket frisk purløg
- salt og peber
Hak æggene i små tern.
Rør mayonaise og cremefraiche sammen med karryen og de hakkede krydderurter.
Smag æggesalaten til med salt og peber.
Din æggesalat er klar til at blive smurt på dit sandwichbrød. Eventuelt med lidt salat imellem lagene.