Bagte søde kartofler med yoghurtdressing

Bagte søde kartofler med yoghurtdressing er et lækkert tilbehør til et stykke stegt eller grillet kød. De bagte sødekartofler har en dejlig smag og sammen med den syrlige yoghurtdressing spiller det rigtig godt 🙂

Det kan godt være lidt af en kunst at stege de søde kartofler perfekt, da de hurtigt kan få for meget så de bliver helt bløde og smattet. Så hold øje med dem og stik i dem engang imellem så de ikke får for meget 🙂

Er du vild med pommes frites men vil gerne have en sundere udgave, så er disse ovnstegte søde kartofler et rigtig godt bud 🙂

4 personer
  • 2 store søde kartofler
  • 2 rødløg
  • 1 bundt frisk persille
  • ½ agurk
  • 2 fed hvidløg
  • 1 citron
  • ½ dl yoghurt naturel
  • salt og peber

Skær de søde kartofler i både på 1 cm. (skræl dem kun hvis nødvendigt)

Pil rødløgene og skær dem i både.

Vend kartofler og rødløg i lidt olie og fordel dem på bagepapir på en bageplade og drys dem med salt

Bag dem i ovnen ved 229 grader varmluft i 20-25 minutter.

Riv agurken og vrid vandet så godt ud af dem som du kan.

Pil hvidløgene og pres dem ned i en skål sammen med agurken.

Skyl persillen godt og hak det fint.

Kom halvdelen af persillen ned til agurken.

Riv citronskallen af citronen på den fine side af rivejernet og pres saften ud af halvdelen af citronen og kom begge dele ned til agurken.

Tilsæt yoghurten og vend det hele rundt.

Smag til med salt og peber.

Bagte søde kartofler med yoghurtdressing set oppefra
Bagte søde kartofler med yoghurtdressing set tæt på

Måske du kunne være interesseret i Yoghurtmarineret kylling med stegte limekartofler