Kager,  Opskrifter

Blommesnitter

image_print

Er du vild med hindbærsnitter, så bliver du også vild med de her blommesnitter. Lige nu er det blommesæson og det giver anledning til at lave blommemarmelade (opskrift ligger under Salater & tilbehør) og så er det bare at erstatte den traditionelle hindbærmarmelade med blommemarmelade. Disse blommesnitter er velegnet til at fryse ned 🙂

14 snitter

  • 275 gram hvedemel
  • 225 gram kold smør
  • 150 gram flormelis
  • 1 æg
  • 1/2 tsk vaniljesukker
  • blommemarmelade
  • flormelis til pynt
  • nødder

Skær smørret i mindre stykker og rør det ud til hvedemelet. tilsæt flormelis og vaniljesukker. tilsæt ægget og rør dejen sammen, til den er samlet.

Stil dejen på køl i 20 minutter

Rul dejen ud i to lange plader, der er ca 10 cm bred og en bageplades længde

Bag pladerne i ovnen ved 175 grader i ca 20 minutter til dejen er gylden brun

Lad pladerne blive helt kolde og smør et lag blommemarmelade på den ene plade

Lav noget glasur af flormelis og vand. Smør glasuren på den anden plade

Læg pladen med glasur ovenpå pladen med blommemarmeladen og pynt glasuren med hvad du lyster. Jeg har pyntet med chokolade, men det kunne også være krymmel af forskellig slags

Skær kvadratriske firkanter der er ca 5 x 5 cm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *