Brunkager
Brunkager hører julen til og derfor skal du selvfølgelig ikke snydes for en opskrift. Normalt varmer man smør, sukker og sirup op når man laver brunkager, men jeg ved ikke hvad der er med mig men, hvert andet år sker der et eller andet i den proces som gør at dejen ikke rigtig kan holde sig samlet for mig og derfor har jeg fundet en måde at lave brunkager på, hvor man ikke varmer det op men røre det hele koldt og den skal du selvfølgelig også have glæde af her.
Når du har lavet brunkagerullerne behøver du ikke at bage alle brunkagerne med det samme. Brunkagerullerne kan sagtens holde sig på køl eller i fryseren, det kræver bare at du pakker dem ind i film og skal de i fryseren skal de yderligere i en frysepose.:-)
2 ruller brunkager
- 200 gram smør
- 150 gram brun farin
- 125 gram mørk sirup
- 1 tsk potaske
- 310 gram hvedemel
- 1/2 tsk nelliker
- 1/2 tsk kanel
- 75 gram hakket mandler
Rør smør og brun farin godt sammen og tilsæt sirup, hvedemel, nelliker og kanel og rør det yderligere sammen. Kom de hakket mandler i dejen. Kom potasken i en skål og rør det ud i 1 tsk kogende vand. Når potasken er helt opløst i vandet kommes det i dejen under omrøring
Del dejen i to og rul det til to pølser med en diameter på ca 5 cm og kom dem på køl. Jo koldere pølserne er jo nemmere er det at skære.
Skær nogle tynde skiver af dejen og kom dem på bageplader og bag småkagerne i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 7-10 minutter. Hold øje med at de ikke bliver for mørke.
Lad brunkagerne afkøle på en bagerist og kom dem først i en kagedåse når de er helt kolde
Skal du også bage vaniljekranse kan du finde opskriften her