Champignonsauce

Denne champignonsauce er det perfekte valg til stegt svinemørbrad, kylling, fisk eller en god steak. Champignonsauce er nem at lave og er ikke en sauce som skal stå længe og koge ind, den er lige til at gå til.

Jeg bruger her Fond de chef fra knorr som smagsgiver, da jeg syntes at denne bouillon giver meget mere smag end en terning, men en terning kan også sagtens bruges, men fond de chef giver lidt mere til saucen.

Når jeg laver champignonsauce bruger jeg friske champignon da jeg syntes at det er lækrest.

Jeg har givet saucen et par dråber kulør til sidst for at give den en gylden brun farve, men er du mere til en lys champignonsauce undlader du bare kuløren.

Rigtig god fornøjelse 🙂

4 personer
  • 125 gram friske champignon
  • 1 lille løg
  • 1 bæger Fond de chef fra knorr, grønsagsbouillon eller 1 terning
  • 3 dl vand
  • 1 dl piskefløde
  • salt og peber
  • Maizenajævning
  • et par dråber kulør

Rens champignonerne og skær dem i enten skiver eller kvarte.

Pil løget og skær det i små tern.

Kom lidt olie i en gryde og start med at svits champignonerne til de er dejlig stegte.

Kom løgene ned til champignonerne og steg dem med til de er klare.

Tilsæt vand og Fond og lad det små simre i 5 minutter.

Jævn din sauce med lidt maizenajævning ( maizena rørt op i vand) og kog saucen igennem.

Tilsæt fløden og kog saucen op igen, smag til med salt og peber og et par dråber kulør.

Din champignonsauce er nu klar til at blive serveret til et dejligt stykke kød eller fisk.

Champignonsauce i en hvid skål hvor du ser en ske med sauce på. I baggrunden kan man se en helstegt svinemørbrad.
Champignonsauce i en hvid skål. I baggrunden kan du se en helstegt svinemørbrad, noget bestik på en serviet og nogle kartofler i en hvid skål

Måske du også kunne være interesseret i Paneret kyllingebryst