Coleslaw
Jeg tror snart vi alle har stiftet bekendskab med coleslaw. Coleslaw kan servers til al slags kød. Det er meget oppe i tiden at komme det i diverse burgere og pulled meat burgers og har været det længe. Da jeg var ung arbejdede jeg hos Kentucky fried chicken, senere Mickey`s fried chicken og de var, eller rettere er kendt for deres Fried chicken og coleslaw. Opskriften var ikke en vi ungarbejdere fik fingrene i så man har måtte øve sig igennem årene og prøve at finde frem til et godt resultat, så her får du mit bud på en god coleslaw 🙂
6-8 personer
- 600 gram fint snittet hvidkål
- 200 gram fint revet gulerødder
- 100 gram mayonnaise
- 2 gode teskefuld dijon sennep
- 1 dl smagsneutral olie
- 1 tsk sukker
- 1/2 tsk løgpulver
- 1 tsk eddike
Snit hvidkål og skræl og riv gulerødderne.
Pisk mayonnaise, Dijon, sukker og løgpulver godt sammen. Pisk derefter olien i lidt af gangen og tilsæt til sidst eddiken. Pisk det hele godt så du har god cremet dressing.
Vend dressingen i hvidkålen og gulerødderne