Opskrifter,  Pasta

Cremet pastasalat

image_print

Dette er en dejlig cremet pastasalat med nogle lækre grønsager og en fantastisk dressing. Jeg har tilsat denne pastasalat ristet, sprødt bacon, men er du mere til den vegetariske udgave så kan du bare undlade bacon. Den smager også fantastisk uden. På opskriften på har jeg skrevet at den er til 2-4 personer. Det har jeg gjort fordi, er det en pastasalat du spiser som den er uden et stykke kød til, så vil jeg sige at de fleste vil være 2 personer om denne portion. Er det derimod en pastasalat som er et tilbehør til en ret, hvor man måske både får kød og brød til, så tænker jeg at der er til 4 personer.

Det kan nogle gange være lidt svært at sætte antal personer på disse salater, da det afhænger af hvad man får til og hvor stort spisende man er 🙂

Jeg håber at vejledningen passer godt til din familie 🙂

Reklame /Står du og mangler en gave til fødselsdag, jubilæum, god bedring, bryllupsdag eller lignende, så finder du den perfekte gavekurv hos Gaver og Delikatesser. Du kommer direkte til webshoppen lige HER
2-4 personer
  • 4 dl rå pasta
  • ½ broccoli
  • 1/2 grøn peber
  • 1/2 rød peber
  • 1 lille rødløg
  • 2 ½ dl cremefraiche 18 %
  • ½ dl mayonaise
  • 1 spsk sød sennep
  • 1 spsk hakket purløg
  • 1 spsk hakket persille
  • salt
  • frisk kværnet peber
  • 1 pakke bacon 150 gram

Kog pastaen efter anvisningen på pakken og skyl det i kold vand når de er færdigkogte. Skyl dem helt kolde så de ikke er varme når de kommer i dressingen

Skær baconen i tern og steg det sprødt på panden. Kom den stegte bacon over på en tallerken med et stykke køkkenrulle, så det kan suge det overskydende fedt og lad det køle ned

Pluk broccolien i små buketter og dæk dem med kogende vand, som du hælder fra med det samme og skyl dem derefter i kold vand. Det giver en rigtig flot farve til dine broccoli

Skær grøn og rød peber og rødløg i små tern

Rør mayonaisen ud i cremefraichen og tilsæt den søde sennep og smag dressingen til med salt og friskkværnet peber

Kom peberfrugt, rødløg, purløg og persille i dressingen og vend det godt sammen

Kom din pastasalat i en skål og drys til sidst den sprøde bacon hen over salaten

cremet pastasalat med grønsager og bacon
cremet pastasalat med grønsager og bacon
cremet pastasalat med grønsager og bacon

Er du vild med pastaretter så kunne du måske være interesseret i Cremet pastaret med frisk spinat og krydderurter eller Pasta aglio e olio (spaghetti med hvidløg og olie)

Du kan finde mange flere pastaretter eller pastasalater under kategorierne Pasta eller Salater & tilbehør

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *