Fastelavnsboller

Nu er det snart fastelavn og det skal selvfølgelig fejres med fastelavnsboller. Jeg deler her min opskrift med dig på verdens bedste fastelavnsboller. De er bløde og lækre med hjemmelavet creme i. Jeg ikke fastelavnsbollerne, da jeg syntes de er pænest når der ikke er penselstrøg på overfladen som der godt kan komme når man pensler dem 🙂

16 stk

Dej:

  • 2 1/4 dl mælk
  • 150 gram smør eller margarine
  • 15 gram sukker
  • 25 gram gær
  • ca 600 gram hvedemel

Creme:

  • 3 dl mælk
  • 3 spsk hvedemel
  • 3 spsk sukker
  • 2 æg
  • 1 tsk vaniljesukker

Glasur:

  • flormelis
  • kogende vand
  • kakaopulver

Creme:

Bland alle ingredienserne i en gryde og pisk det godt sammen og tænd for blusset og pisk i det hele tiden indtil cremen koger og er tyk.

Sæt cremen på køl, så den ikke er brandvarm når den skal indeni fastelavnsbollerne

Dej:

Smelt smør/margarine og tilsæt mælken. Når væsken er lillefingerlun røres gæren ud i og sukker, salt og tilsæt hvedemel lidt ad gangen til du har en let klistret dej.

Lad dejen hæve i 20 minutter

Del dejen i to og rul hver klump dej ud til en rektangel som du deler i 8 firkanter og kom en spiseske fuld creme i midten af firkanten og luk alle fire hjørner sammen inde på midten ( se beskrivelse nedenfor) tryk lukningen godt sammen og stil bollen på lukningen på et stykke bagepapir på en bageplade.

Lad fastelavnsbollerne efterhæve i 20 minutter

Bag bollerne i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca 20 minutter

Lad fastelavnsbollerne køle ned og pynt dem med glasur