Græskarmuffins med frosting

Græskarmuffins med frosting passer helt perfekt til den årstid vi har lige nu. Butikkerne bugner stadig af hokkaidogræskar og tit når man køber et hokkaido i en familie på 3-4 personer, vil man ud af et hokkaidogræskar både kunne få for eksempel en græskarsuppe og græskarmuffins. Der er så meget mad i èt enkelt græskar.

Disse græskarmuffins med froting er virkelig lækre og svampede. Græskar fungere lidt ligesom banan når man kommer det i kage, da det indeholder rimelig meget vand og så bliver det meget blødt når det bliver bagt og derfor får man en svampet muffin ud af det.

Derudover er der frosting på disse muffins, hvilket jeg bare altid syntes er så skønt på kage. Jeg elsker frosting/smørcreme. Jeg har tilført smørcremen lidt frugtfarve for at give dem et rigtigt efterårslook. Men det behøver du slet ikke, hvis du mere er til smørcreme i den helt oprindelige farve, så er det bare det du gør, de er lige lækre af den grund

Hvis du står og mangler nogle halloweenkager er de også helt ideel til det, her kunne du for eksempel pynte dem op med sort krymmel eller lave et chokolade spindevæv og ligge på toppen. Det er kun fantasien der sætter grænser 🙂

12 Muffins
  • 3 æg
  • 165 gram sukker
  • 150 gram hvedemel
  • 1 tsk bagepulver
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 275 gram revet græskar (hokkaido)
  • 100 gram smeltet og nedkølet smør

Pisk æg og sukker til en skummende hvid æggesnaps

Vrid den revet græskar let for væske og vend det forsigtigt i de piskede æg

Bland hvedemel, bagepulver og vaniljesukker og vend det skiftevis i med den smeltede smør, med en forsigtig hånd, så du ikke slår al luften ud af æggesnapsen

Fordel dejen i 12 muffinsforme

Bages ved 180 grader varmluft i ca 25 minutter, til der ikke længere hænger dej ved når du stikker en urtekniv ned i midten af en af kagerne

Lad kagerne køle helt ned

Frosting:

  • 200 gram smør
  • 400 gram flormelis
  • orange frugtfarve eller lidt rødt og lidt gult

Frosting:

Pisk smør og flormelis godt sammen til du har en luftig frosting. Tilsæt frugtfarve til du har den rette farve og pisk det godt igennem

Kom din frosting i en sprøjtepose med en stjernetyl og fordel frostingen på dine 12 muffins

Græskarmuffins med frosting
Græskarmuffins med frosting
Græskarmuffins med frosting

Har du også fået lyst til at lave græskarsuppe så finder du opskriften her eller græskarboller kan du finde opskriften på her