Kartoffeltilbehør

Græskinspireret kartoffeltilbehør

image_print

Det kan ofte være svært at finde på noget nyt kartoffeltilbehør til maden og derfor blev denne græskinspireret kartoffeltilbehør til, da jeg simpelthen syntes at vi manglede en anderledes tilbehør til vores mad.

Jeg er vild med græsk mad og jeg elsker feta 🙂

Dette græskinspireret kartoffeltilbehør består af kartofler i både og gulerødder i stave som er vendt i lidt olie og drysset med oregano og derefter stegt i ovnen. Ved serveringen er der kommet rødløg i halve skiver på toppen og masser af feta 🙂

Et dejligt tilbehør til for eksempel stegt kylling, en hakkebøf, en steak eller fisk og måske med en lækker Tzatziki til.

Velbekomme 🙂

4 personer
  • 800 gram kartofler
  • 400 gram gulerødder
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk tørret oregano
  • salt og peber
  • 1 stort rødløg eller to små
  • 100 gram feta

Skær kartoflerne i både. Hvis skrællen på kartoflerne er pæn behøver du ikke at skrælle dem.

Skræl kun hvis nødvendigt gulerødderne og skær dem i stave.

Bland kartofler og gulerødder med olie og oregano og spred dem ud på bagepapir på en bageplade.

Kom bagepladen ind i en forvarmet ovn ved 225 grader i cirka 25 minutter eller til grønsagerne er møre og har fået en flot farve.

Tag bagepladen ud af ovnen og anret de stegte kartofler og gulerødder på et fad eller i en skål.

Pil rødløget, halver det og skær det i tynde skiver. Bland det i de stegte grønsager.

Pluk fetaen udover kartoffeltilbehøret og server det til stegt kød eller fisk:-)

Det græskinspireret kartoffeltilbehør anrettet på en spækbræt som står på et bord med en hørdug på. Der er en grøn plante i baggrunden
Det græskinspireret kartoffeltilbehør anrettet på en spækbræt som står på et bord med en hørdug på. Der er en grøn plante i baggrunden. Set tæt på.

Måske du også kunne være interesseret i Græske frikadeller

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *