Brød,  Opskrifter

Grove pitabrød

image_print

Hjemmelavet pitabrød er bare så gode. Hævetiden på pitabrød er lidt lang, så jeg vil anbefale at man laver en god portion så man har til et par gange eller 3 og fryser nogle af dem ned. Disse grove pitabrød er lige så gode selvom de har været en tur i fryseren. Når jeg laver groft brød i det hele taget passer jeg på at der ikke er for meget groft i, da jeg syntes at hvis man kommer for eksempel halv halv i så bliver brødet for tørt, men det er selvfølgelig en smagssag. I disse grove pitabrød er grahamsmelet 1/4 del af mængden af mel, hvilket jeg syntes er passende. Samtidig skal man være opmærksom på ikke at lave dejen for tør, den må gerne være lidt klistret.

Det der er vigtigt ved pitabrød er hævetiden, da man jo gerne vil have en god lomme til at komme fyld i. Jeg lærte engang at, hvis man lod vand, gær og sukker stå et lunt sted i ca 20 minutter eller til væsken begyndte at boble ville det lave en god lomme til fyld. Og jeg må sige at det er lykkedes hver gang at få denne lomme. Det det vil sig, at væsken bobler er at der kommer ligesom noget brus i toppen af væsken og når man så kommer mel ned i væsken bruser det ligesom sodavand. Når det hele så er æltet sammen er det igen vigtigt at lade dejen hæve i 1 ½ time for at opnå det helt perfekte resultat.

Det som også er godt ved de hjemmebagte pitabrød er at de mætter meget mere end dem man køber, hvilket gør at man ikke spiser så mange

Rigtig god fornøjelse med bageriet 🙂

12 grove pitabrød
  • 6 dl lunken vand
  • 50 gram gær
  • 2 tsk sukker
  • 1 tsk salt
  • 200 gram grahamsmel
  • ca 800 gram hvedemel

Gær og sukker røres ud i den lunkne vand. Stil det lunt indtil gæren begynder at boble, ca 20 minutter. Grahamsmel, hvedemel og salt tilsættes og det æltes godt sammen. Kom et klæde over skålen og stil den til hævning et lunt sted i 1 1/2 time.

Slå dejen ned og del den i 12 boller. Rul derefter hver bolle flad på en tykkelse på ca 3-5 mm og kom dem på en bageplade med bagepapir og stil dem til efterhævning i 15 minutter.

Bages i ovnen ved 250 grader i ca 7 minutter

Pitabrød
Pitabrød med fyld i

Prøv også de dejlige sliders boller. Opskriften finder du her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *