Hamburgerryg i fad
Hamburgerryg er rigtig lækkert og fedtfattigt kød. Det kan serveres på mange måder, enten som et stykke kød, indbagt eller som her i fad med en god sovs henover. Her har jeg haft focus på at føre det fedtfattige videre i retten, så hele retten er fedtfattig. Så trænger du til at skære lidt ned her efter sommerferien så er dette en god ret 🙂
4 personer
- 600 gram hamburgerryg
- 1 løg
- 2 gulerødder
- 150 gram champignon
- 1/2 bdt grønne asparges
- 140 gram ananas i tern fra dåse
- 1 dåse hakket tomater
- 70 gram tomatpure – 1 lille dåse
- 1 dåse kokosmælk
- 1 spsk karry
- 1 spsk paprika
- salt
- peber
Start med at kog hamburgerryggen i 30- 40 minutter til den har en kernetemperatur på 65 grader
Pil og skær løget i små tern. Skræl gulerødderne og skær dem i små tern. Rens champignonerne og skær dem i kvarte. Knæk bunden af de grønne asparges, som kasseres og skær resten i skrå stykker i ca 2 cm stykker. Rist det hele på panden i lidt olie til det tager farve.
Hæld juicen fra ananassen, der må godt hænge lidt juice ved frugten og kom det på panden.
Kom paprika, karry og tomatpure på panden og brænd det af.
Tilsæt de hakket tomater og kokosmælken og smag saucen til med salt og peber.
Skær hamburgerryggen i skiver og brun dem på panden, læg dem derefter taglagt i et ildfastfad og hæld saucen henover.
Kom fadet i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i ca 20 minutter
Servere retten med kogte ris eller bulgur