Opskrifter,  Supper

Jordskokkesuppe

image_print

Som sagt har vi masser af jordskokker i haven og så er det jo bare med at få lavet noget mad af dem når man har dem lige ved hånden. Denne gang bliver det til en opskrift på jordskokkesuppe som jo smager fantastisk og så er det en rigtig dejlig vinterspise. Man kan gøre serveringen af suppen ekstra lækker ved at stege nogle bacontern til at drysse ovenpå suppen og servere noget frisk bagt brød til 🙂

4 personer

  • 500 gram jordskokker
  • 300 gram skrællede kartofler
  • 50 gram løg
  • 1 tsk groft salt
  • 1 liter vand
  • 1 grønsags bouillonterning
  • 1 dl fløde

Rens jordkokkerne godt for jord, det er ikke nødvendigt at skrælle dem hvis skrællen er fin. Det kan være nødvendigt at skrabe dem enkelte steder og skær dem i tern

Skær de skrællede kartofler i tern

Pil og skær løget i tern

Kom en spiseskefuld olie i en gryde og brun kartofler, løg og jordskokker i gryden til de tager lidt farve

Hæld vandet og bouillonterningen ved og læg låg på gryden og lad det koge i 20 minutter eller til grønsagerne er helt møre

Blend grønsagerne så du får en helt glat suppe uden klumper og tilsæt fløden og giv suppen et opkog. Smag suppen til med salt og suppen er nu klar til at blive serveret. Server eventuelt suppen med stegte bacontern og drys med lidt frisk timian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *