Fisk & Skaldyr,  Opskrifter

Kaviarrand

image_print

Kaviarrand lavede jeg rigtig meget tidligere, men det er ved at være længe siden og så tænkte jeg for nyligt da jeg skulle finde på noget til en afskeds reception for en fiske elsker, at det var da lige det hun skulle have på sin buffet. Det smager vildt lækkert, hvis du spørger mig. Perfekt til forret eller buffetbordet 🙂

1 Kaviarrand

  • 2 små glas røde kaviar
  • 2 1/2 dl cremefraiche 18 %
  • 2 spsk mayonaise
  • 4 hård kogte æg
  • 1/2 revet løg
  • 3 tsk dild
  • saften fra 1/2 citron
  • salt
  • hvid peber
  • 4 blade husblas
  • 100 gram rejer
  • 70 gram rejer til pynt

Læg husblassen i blød i kold vand i ca 5 minutter

Hak rejerne i mindre stykker med en kniv. Hak æggene i mindre stykker. Rør en dressing af cremefraiche, mayonaise, revet løg, citronsaft, dild og smag den til med salt og hvid peber. Rør kaviar, de hakket rejer og æg i dressingen. Tag den udblødte husblas op af det kolde vand og vrid det let og smelt det i en gryde. Når husblassen er smeltet og ikke varmere end at du kan komme lillefingeren i og den er lun, hælder du den i dressingen i en tynd stråle imens at du røre godt rundt i dressingen. Når du har al husblassen i og det er rørt godt rundt, kommer du det enten i en randform eller som jeg har gjort i en franskbrødsform. Hvis du beklæder formen med vita wrap er det nemmere at få ud af formen. Kom randen i køleskabet i 2-3 timer eller til næste dag. Kom randen på et fad med lidt salat og pynt den med rejer, citronbåde og dild.

Servere kaviarranden med et lækkert stykke friskbagt brød til

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *