Okse & Kalv,  Opskrifter

Kødsovs med et strejf af Italien

image_print

Min familie er helt vilde med pasta med kødsovs og chili con carne, jeg hælder nok selv mest til chili con carne. Den anden dag, hvor jeg blev spurgt om vi ikke kunne få pasta med kødsovs spurgte jeg om det ikke var i orden at jeg lavede noget der lignede og så alligevel ikke helt og det var det heldigvis. På den måde kom denne opskrift på kødsovs med et strejf af Italien til.

Jeg har brugt frosne grønsager fra Rema1000 som hedder Italiensk inspireret grønsager, men du vil kunne bruge hvilke som helst grønsager som du har lyst til. Kan også være en god måde at få tømt grønsagsskuffen på.

I stedet for pasta serverede jeg ris og cremefraiche til som jeg ville have gjort til Chili con carne.

Står du og mangler en nem hverdagsret til aftensmaden så har du et rigtig godt forslag her.

Det er en virkelig lækker ret som klart kan anbefale 🙂

4 personer
  • 500 gram hakket oksekød
  • 1/2 porre
  • 200 gram frosne italiensk inspireret grønsager (Rema1000)
  • 1/2 bakke champignon
  • 1 spsk karry
  • 1 spsk paprika
  • 2 spsk tomatpurè
  • 1 tsk spidskommen
  • ½-1 tsk chiliflager (afhængig af hvor stærk du ønsker den)
  • 2 dl vand
  • 1 dl piskefløde
  • salt

Rens porren, halver og snit den i fine skiver

Rens champignonerne og skær dem i kvarte

Varm lidt olie op i en gryde og brun oksekødet

Tilsæt porre og champignon og svits dem med

Tilsæt de italiensk inspireret grønsager, karry, paprika, spidskommen, tomatpurè og chiliflager og svits det med i et par minutter

Tilsæt vand og salt og lad det koge i 10 minutter

Tilsæt fløden og kog det op

Smag retten til med salt og din kødsovs med et strejf af Italien er klar til at blive serveret med ris og cremefraiche

Kødsovs med et strejf af Italien
Kødsovs med et strejf af Italien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *