Fjerkræ,  Måltidssalater,  Opskrifter

Kyllingesalat med bacon

image_print

Når man har fået kylling til aftensmad, er der som regel en lille rest tilbage som er helt perfekt til en kyllingesalat til frokost næste dag. Men det er også rigtig lækkert som en let aftensmad især her om sommeren. Det er en god fedtfattig ret og hvis du gerne vil have den endnu mere fedtfattig, kan du bruge lufttørret skinke i stedet for bacon 🙂

4 personer

  • ca. 400 gram stegt kylling
  • 1/4 spidskål
  • 1 hjertesalat
  • 1/2 agurk
  • 10-12 stk cherrytomater
  • purløg
  • 2 løg
  • 200 gram bacon i skiver

Pil eller skær den stegte kylling i skiver. Steg bacon på panden. Pil og skær løget i ringe og rist det på panden i baconfedtet til de er godt stegt. Kom derefter løgene over på et stykke køkkenrulle, så det kan suge det overskydende fedt og løgene vil blive sprøde. Snit spidskål og hjertesalat fint. Skær agurkerne i nogle lange stykker. Halvere cherrytomaterne. Anret alle delene på tallerkner eller et stort fad og tag til sidst og skær purløgene i to/tre stykker og drys dem ovenpå.

Servere med et lækkert stykke brød og en karry dressing

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *