Fisk & Skaldyr,  Opskrifter

Laks en papilotte

image_print

Laks en papilotte er efter min mening super lækkert. Du kan enten komme det på grillen eller i ovnen. Hvis det skal på grillen skal det både pakkes ind i bagepapir og sølvpapir, men skal det i ovnen er det kun nødvendigt med bagepapiret. Det er en smart ret, da både laks og tilbehør bliver tilberedt på samme tid og så bibeholder det al smagen inde i pakken. Det hvide du ser på laksen kan godt se lidt uappetitligt ud, men det er helt naturligt. Det er laksen der udskiller fedt og protein fra bindevævet når den bliver stegt og det kan sagtens spises. Hvis du syntes at det ikke ser lækkert ud, kan du skrabe det af inden serveringen 🙂

4 personer

  • 4 stykker laksefilet uden skind af 100-150 gram
  • 4 dl rå parboiled ris
  • 4 forårsløg
  • 1 1/2 tsk stødt gurkemeje
  • groft salt
  • 2 bdt dild
  • 4 spsk smør

Kog risene efter anvisning på pakken. Når risene er færdigkogte vender du gurkemejen i risene

Snit forårsløgene og svits dem i lidt olie på panden til de tager farve og vend dem derefter i risene.

Hak dilden fint.

Tag en firkant sølvpapir, ca 30 x 30 cm og læg derefter sammen størrelse bagepapir ovenpå. Lav 4 af dem på bordet

Fordel derefter risene på bagepapiret og derefter et stykke laks

Kom en spiseskefuld smør på hver stykke laks og afslut med masser af frisk dild og drys til sidst retten med lidt groft salt

Pak først din Laks en papilotte ind i bagepapiret og derefter sølvpapiret. Undlad sølvpapiret hvis de skal i ovnen.

Kom pakkerne på grillen i 15-20 minutter eller i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 15-20 minutter.

Når laksen har en kernetemperatur på 55 grader er den stadig saftig og blød

Servere din Laks en papilotte med en god blandet salat og en hjemmerørt dilddressing

Inden din Laks en papilot bliver pakket ind
Når din Laks en papilot er færdig og klar til at blive serveret
Laks en papilot serveret med en salat bestående af spidskål, gulerod, appelsinjuice og ristede mandler og en hjemmerørt dilddressing

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *