Luciaboller
Den 13 december fejre vi Lucia i Danmark og til det følger der Luciaboller. I Luciaboller er der safran, som er et meget dyrt krydderi. Safranen kan erstattes med gurkemeje, så i min opskrift vil du se at der står enten safran eller gurkemeje. Luciabollen er en lækker blød bolle med en fin snoning med rosiner i enden 🙂
15 stk.
- 75 gram smør
- 2 dl mælk
- 1/4 tsk safran eller 1/2 tsk gurkemeje
- 1 tsk sukker
- 1/2 tsk groft salt
- 25 gram gær
- 1 æg
- ca 450 gram hvedemel
- 30 rosiner
- 1 æg eller kaffe til pensling
Smelt smørret i en gryde og tilsæt mælken. Rør gæren ud i mælkemassen når den er lillefinger lun. Tilsæt sukker, salt, gurkemeje/ safran og æg og rør det sammen. Tilsæt hvedemelet til du har en let klistret dej.
Lad dejen hæve i 30 minutter
Del dejen i 15 lige store stykker. Rul hver stykke til en pølse på ca 20 cm og rul hver ende ind, så du har et lille sneglehus. Enderne skal rulles modsat af hinanden ( Se billedet nedenfor)
Pensel Luciabollerne med et sammenpisket æg eller kaffe og stik en rosin ned i midten af hver sneglehus. De bliver mest blanke hvis du pensler med æg.
Lad Luciabollerne efterhæve i 30 minutter
Bages i ovnen ved 180 grader varmluft i 15-20 minutter