Fedtfattige retter,  Fjerkræ,  Måltidssalater,  Opskrifter

Måltidssalat med krydret andebryst

image_print

I opskriften på Måltidssalat med krydret andebryst forekommer der reklame for Flydende urter. Måltidssalater er super lækre og du kan finde flere af slagsen her på hjemmesiden og selvfølgelig skulle der også være en jule en, hvilket blev til en Måltidssalat med krydret andebryst 🙂

Andebrysterne er stegt på panden, hvorefter de er krydret med flydendeurter, som derefter trænger ned i andebrysterne under stegning i ovnen.
Salaten består af alle de lækre grønsager og frugt som passer rigtig godt til julen. Og endelig er den pyntet af med valnødder 😋

En salat som fungerer rigtig godt til frokost eller aftensmad, men vil helt klart også kunne serveres i en mindre portion som en forret 😊

4 personer
  • 3 andebryster à ca 200 gram
  • 2 stk flydende ingefær
  • 1 tsk flydende chili
  • smør til at stege i
  • 40 gram rucola
  • 1 hjertesalat
  • 300 gram rødkål
  • 3 clementiner
  • ½ granatæble
  • 40 gram valnødder
  • 2 tsk smagsneutral olie
  • 1 tsk dijonsennep
  • 1 tsk flydende honning
  • 2 tsk vand
  • citronsaft
  • salt

Skær nogle tern i fedtet på andebrysterne.

Kom en stor skefuld smør på panden. Når smørret er smeltet og ikke bruser længere kom da andebrysterne på panden med skindsiden nedad. Steg brysterne til fedtet er flot gyldent ca. 5 minutter og vend derefter brysterne.
Bland den flydende ingefær og den flydende chili og smør det på det stegte andeskind.

Kom andebrysterne ind i ovnen ved 180 grader varmluft i 10-15 minutter til de har en kernetemperatur på 60 grader.
Tag andebyster ud af ovnen og lad dem trække i 15 minutter

Snit rødkålen fint.

Skyl rucolaen godt.

Snit hjertesalaten fint.

Pil clementinerne og del dem i både.

Bank granatæblekernerne ud af granatæblet.

Rist valnødderne på panden i et par dråber olie.

Pisk olie, dijonsennep, honning og vand godt sammen. Smag det til med citronsaft og lidt salt.

Vend dressingen i rødkålen.

Bland alle ingredienserne (undtagen valnødderne og lidt af granatæblekernerne) og anret det på et fad.

Skær andebrysterne i tynde skiver og fordel dem ovenpå salaten.

Pynt til sidst måltidssalater med valnødderne som du hakker groft og granatæblekernerne.

Måltidssalat med krydret andebryst
Måltidssalat med krydret andebryst

Prøv også Måltidssalat med kalvesteak og dukkah

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *