Opskrifter

Makroner

image_print

Hjemmebagte makroner er virkelig lækre og så er de slet ikke så svære at lave. Makroner bruger man i flere forskellige desserter som lagkager, Rabarbertrifli, Æblekage, rabarberkage eller som bund i en sarah bernardt kage.

Makroner er virkelig nemme at lave og kræver kun tre ingredienser.

De hjemmelavet kontra dem man køber er at dem man køber er kun sukker, hvor dem man selv bager er med sukker og mandler, hvilket bare smager sååå godt.

Makronerne kan holde længe i en tætlukket beholder, de skal bare være helt kolde inden at du lukker låget.

  • 75 gram mandler
  • 125 gram sukker
  • 40 gram æggehvider

Kom mandler og sukker i en hurtighakker og blend det til mandelmel.

Tilsæt æggehviden og blend det til en sej masse.

Kom massen i en sprøjtepose og sprøjt nogle klatter på størrelse med en to krone, ud på bagepapir på en bageplade.

Bag makronerne i ovnen ved 150 grader varmluft i cirka 25 minutter.

Tag bagepladen ud af ovnen og lad makronerne stå og afkøle på bagepladen, til de slipper i bunden.

Makronerne bliver sprøde når de bliver helt kolde.

Opbevar de helt kolde makroner i en tætlukket beholder til du skal bruge dem.

Brug eventuet dine makroner i en rabarbertrifli eller en Æblekage

Makroner på et hvidt fad som står på en hørdug og der ligger mandler løst ved siden af
Makroner på et hvidt fad set tæt på, så man kun ser halvdelen af fadet som står på en hørdug og der ligger mandler løst ved siden af

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *