Mango mojito

Mojito er helt klart en af mine ynglings drinks. Så meget ynglings at jeg faktisk har en ” Mojitoklub” med 6 andre skønne tidligere kollegaer hvor vi mødes og drikker mojito og får noget lækkert at spise. Tænker at jeg bliver nød til at introducere dem for denne nyfortolkning af mojito næste gang at vi skal være her hos mig.

Her i sommerferien i år var min mand og jeg på ferie på Mallorca, hvor jeg blev introduceret for Mango mojito og hold nu op, den smagte lækkert. Jeg er vild med mango og sammen med de fantastiske smage af lime og mynte som mojito har, er det jo bare for lækkert.

Mango mojito laves fuldstændig som en almindelig mojito, hvor man bare kommer mangosirup i også.

Når du laver mango mojito, eller mojito i det hele taget, skal lime, mynte og rørsukker kværnes godt med en muddler, så jeg vil anbefale at du laver drinken i et glas som kan holde til at blive most lidt i, så dit fine drink glas ikke går i stykker. Så kan du hælde den færdiglavet drink over i et fint glas til servering.

Drinken man kan blive helt afhængig af 😉

Rigtig god fornøjelse og skål 🙂

Ét glas Mango mojito
  • 6 cl mangosirup
  • 3 cl lys rom
  • 1 limefrugt i tern
  • 2 spsk rørsukker
  • 20 blade mynteblade
  • 2 dl knuste isterninger
  • Danskvand

Kom rørsukker, mynteblade, limefrugt og mangosirup i et glas og mos det hele med en gaffel eller en moddler. ( Gør det i et glas som kan tåle at der bliver lagt lidt kræfter i og som kan tåle at blive ridset. )

Tilsæt rom og rør det rundt.

Kom derefter knuste isterninger i glasset og fyld det op med danskvand

Hæld den færdiglavet mango mojito over i det glas du gerne vil servere din drink i.

MAngo mojitto i et stort glas på stilk som bliver holdt af en hånd med grønne blade fra træer i baggrunden

Du vil helt sikkert også elske min Pina colada 🙂 Opskriften finder du HER