Mangosalat med honningstegt kyllingebryst og bulgur
Er du til måltidssalater så er dette endnu en af mine måltidssalater som klart kan anbefales. Herhjemme er vi vilde med ind imellem at få en let aftenmad og det syntes jeg at måltidssalater er. Du vil også sagtens kunne bruge den som en forret når du skal have gæster, så er det bare at lave en mindre portion. Mango smager efter min mening helt fantastisk i salater og bulgur giver en dejlig mæthed. Kyllingen er stegt i honning, hvilke giver en god sødlig smag til kødet. Peberfrugtdressingen som serveres til, giver en dejlig syrlig smag og lidt knas til retten. Så alt i alt en rigtig dejlig mangosalat 😊
4 personer
- 4 kyllingebryst
- 3 spsk honning
- salt og peber
- 2 spsk smør
- 150 gram spidskål
- 40 gram rucola
- 2 mangofrugt
- 2 dl bulgur, rå
- 40 gram pinjekerner
Peberfrugtdressing:
- 2 1/2 dl cremefraiche 18 %
- 1 dl rød peberfrugt i små tern
- citronsaft
- salt og peber
Kog bulguren efter anvisningen på posen og køl den ned
Snit spidskålen fint
Skyl rucolaen godt
Skræl og skær mangoen i små tern
Bland alle delene sammen
Steg kyllingebrysterne i gyldent smør ca 3 minutter på hver side. Fordel dernæst honningen på kyllingebrysterne og steg dem yderligere ca 5 minutter. Kom salt og peber på kyllingebrysterne. Tag kyllingebrysterne af panden og lad dem hvile i ca 5 minutter
Rist pinjekernerne på en tør pande
Anret din mangosalat på et fad
Skær kyllingebrysterne i skrå skiver og anret dem på salaten
Drys til sidst pinjekernerne udover kyllingen
Peberfrugtdressing:
Smag cremefraichen til med salt og peber og citronsaft og vend peberfrugten i dressingen
Prøv også:
Asiatisk inspireret måltidssalat
Måltidssalat med varmrøget laks