Desserter,  Opskrifter

Moccadessert

image_print

Hvis du elsker kaffe, dessert og fromage så vil jeg anbefale at du prøver denne lækre og luftige dessert. Der er husblas i den men det må endelig ikke afholde dig fra at lave den, da den er rigtig nem at lave. Jeg har skrevet hvordan du laver den i punktform så den skulle være lige til at gå til. Rigtig god fornøjelse 🙂

6 portioner

  • 3 æggeblommer
  • 3 æggehvider
  • 5 blade husblas
  • 50 gram mørk chokolade
  • 1/2 dl sukker
  • 1/2 dl stærk kaffe
  • 1 1/2 dl piskefløde

Pynt: 1/2 dl piskefløde, instant kaffepulver, bær og lidt hakket mørk chokolade

Kom husblassen i blød i vand i ca 5 minutter eller til den er helt blød.

Pisk æggeblommer og sukker til det er hvidt eller meget lysegult.

Pisk æggehviderne til de er helt stive og du kan vende skålen på hovedet uden at det falder ud.

Pisk piskefløden stiv, dog ikke for stiv da den så bare klumper når den skal røres ud i æggene.

Hak den mørke chokolade og tag lidt fra til pynt

Lav den stærke kaffe

Nu er du klar til at lave Moccadesserten.

Tag husblassen op af vandet og vrid den let og kom den over i den varme kaffe og rør den ud i kaffen.

Hæld kaffen i æggeblomme massen stille og roligt mens du rører rundt.

Kom den hakket chokolade i massen

Vend den let pisket flødeskum i æggemassen

Vendt til sidst de pisket æggehvider i.

Udportionerer Moccadesserten i nogle portionsglas, feks. vinglas. Stil desserterne i køleskabet i minimum 3 timer.

Pynt: Tag 1/2 tsk instant kaffe og rør ud i 1 tsk piskefløde. Pisk derefter resten af piskefløden til flødeskum og vend derefter den udrørte instant kaffe i flødeskummet. Kom flødeskummet i en sprøjtepose og lav nogle rosetter på desserterne, drys derefter med hakket chokolade og pynt til sidst med bær

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *