Oksekødsspyd
april 28, 2019
Herhjemme griller vi hele året rundt, men mange tager først grillen frem nu, hvor sommeren nærmer sig og her har du opskriften på nogle smagfulde oksekødsspyd som er rigtig gode til at komme på grillen. Jeg har brugt stålspyd, men hvis du bruger træspyd så husk at lægge dem i blød i vand i ca 1 time så der ikke går ild i dem på grillen 🙂
ca. 8 spyd
- 500 gram oksekød 3-6% fedt
- 1 æg
- 1 dl rasp
- 1/2 spsk oregano
- 1 fed hvidløg
- skal af 1/2 citron
- 1 tsk salt
- 1/2 tsk peber
Ælt alle ingredienserne sammen på en gang, dog ikke salt og peber, ælt massen til farsen er ensartet, til sidst tilsættes salt og peber.
Farsen sættes fast på spydene, mas massen godt fast og tryk farsen flad så du får nogle flade spyd.
Kom spyddene på grillen og steg dem i ca. 10 min.
Pas på med at giv dem for meget, så bliver de tørre.
Forrige
Hveder
Nyere