Om mig

Hej og velkommen til

Tak fordi du kigger forbi min hjemmeside Mad og fritid.

Jeg hedder Mai Rasmussen, jeg er 50 år, jeg er gift og har to børn på 21 og 22 år og er bosat i Aarhus.

Jeg er uddannet ernæringsassistent, det blev jeg i 1995 men jeg har siden da været ansat både som koordinator, som produktionsleder og i de sidste 12 år som kantineleder. De steder jeg har arbejdet har jeg lavet mad til alle aldersgrupper. Jeg har både beskæftiget mig med hverdagsmad, festmad og buffeter.

Jeg startede denne hjemmeside i april 2019, fordi jeg er rigtig glad for at lave mad, bage, udvikle nye retter men også videreudvikle på eksisterende retter og hvis andre kunne få lidt glæde af det så syntes jeg at det ville være helt fantastisk

Derfor vil du kunne finde en bred vifte af retter og bageopskrifter på min blog som du vil kunne bruge til hverdag og fest.

Du vil også kunne finde lidt om hvad jeg bruger min fritid på. Det kan for eksempel være at mig og min mand godt kan lide at se hvad vi kan få ud af selv at dyrke nogle grønsager, nogle gange går det til held og andre gange slet ikke.

Derudover kan vi i familien godt lide at komme ud at spise og rejse, så det vil du også kunne finde lidt af på bloggen men det vil mest være opskrifter der dukker op når du søger.

Hvis der er opskrifter/retter som du syntes der mangler på min blog eller der er nogle ting som kunne skrives anderledes, er du meget velkommen til at sende mig en besked eller hvis du syntes at nu kører jeg lidt i stampe i det samme så er du meget velkommen til at skrive. Jeg er modtagelig for både ris og ros. Du kan skrive enten en besked i kommentarfeltet eller send mig en mail på Madogfritid@gmail.com.

Du kan også følge mig på instagram, facebook og pinterest.