Pastasalat
Denne pastasalat er en pastasalat uden nogen form for kød i. Det er det perfekte tilbehør til et stykke kød eller fisk eller kan bare spises som den er. Den består af en masse lækre og sprøde grønsager og pasta som er i en super lækker dressing med hvidløg, tomat og krydderier.
Herhjemme er de unge mennesker helt vild med alt hvad der hedder noget med pasta, så derfor er denne pastasalat også en af de pastasalater som var ret populær.
Er du en som har madpakke med på arbejde eller i skole er den også helt ideel til det 🙂
Denne opskrift har jeg som i nogle af mine andre pastasalater, skrevet at den er til 2-4 personer. Grunden hertil er at det kan være svært at vurdere, da det helt kommer an på hvordan den bliver serveret. Hvis det er en pastasalat der skal spises som den er, så er der måske til 2 personer, men er den beregnet som tilbehør til et stykke kød, er der nok til 4 personer 🙂
2-4 personer
- 4 dl pasta, rå
- 1/2 agurk
- 1/2 grøn peber
- 1/2 rød peber
- 1 dl majs
- 1 dl ærter
- 1 stor gulerod
- 125 gram cherrytomater
- 2 spsk fint hakket persille
- 40 gram peanuts
Dressing:
- 3 dl cremefraiche
- 1 spsk ketchup
- 1 tsk paprika
- 1 tsk karry
- 1 fed hvidløg
- salt
- peber
Kog pastaen efter anvisningen på posen
Flæk agurken og fjern den bløde midte med en spiseske og skær derefter agurken i skiver
Skær peberfrugterne i små tern
Skræl guleroden og skær den i små tern
Halver cherrytomaterne
Dressingen:
Rør cremefraiche sammen med ketchup, paprika og karry og riv hvidløget i dressingen. Smag dressingen til med salt og peber
Bland alle grønsagerne, undtagen persillen med dressingen og anret den i en skål og pynt den til sidst med persille og peanuts
Er du vild med pasta, så er du måske også interesseret i Pastaret med kylling og bacon