Jul,  Kager,  Opskrifter

Pebernødder

image_print

Pebernødder er en af de julesmåkager som man som regel bliver budt på hvor end man kommer i julemåneden. Butikkerne er rigtig gode til at byde på pebernødder i julemåneden. I nogle familier kommer de dem i kræmmerhuse og kommer dem på juletræet.

” Først skal træet vises og siden skal det spises”.

Man kan købe meget billige pebernødder, men jeg må nu sige at de hjemmebagte, er nu de bedste, med smagen af dejlige krydderier som kanel, kardemomme og ingefær.

Jeg kan huske da ungerne var små var pebernødder noget som de syntes var rigtig sjovt at lave og de blev sirligt rullet til fine små kugler. I dag sidder de ikke rigtig klar ved bordet når der skal trilles pebernødder. I dag er der andre ting som er sjovere at lave 🙂

Skal der bages pebernødder og mangler du en god opskrift, så har du her opskriften på nogle fantastiske og smagfulde pebernødder 🙂

Rigtig god julebagning 🙂

ca 110 pebernødder
  • 125 gram smør
  • 125 gram sukker
  • 1 æg
  • 1/2 tsk kanel
  • 1/2 tsk kardemomme
  • 1/2 tsk stødt ingefær
  • 1/2 tsk hvid peber
  • 1/2 tsk natron
  • 1/2 tsk bagepulver
  • 250 gram hvedemel

Rør smør og sukker godt sammen. Tilsæt ægget og rør massen sammen til den er godt samlet og glat. Tilsæt dernæst alle krydderierne og rør lidt. Tilsæt til sidst hvedemel, bagepulver og natron og rør dejen godt sammen.

Del dejen i to klumper og rul af hver klump en lang pølse på en diameter på ca 1 1/2 cm. Skræ nogle stykker på ca 1 cm og læg dem på en bageplade på bagepapir med skærefladen opad

Kom pebernødderne i en forvarmet ovn ved 180 grader varmluft i 12-14 minutter. Afkøl pebernødderne helt før du kommer dem i en kagedåse

pebernødder

Er du til specier kan du finde op skrifterne på specier med chokolade her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *