Desserter,  Opskrifter

Pina colada dessertkage

image_print

Denne Pina colada dessertkage er velegnet at serverer en varm sommerdag, men den er også perfekt at serverer til gæster eller til en nytårsaften.

Grunden til at jeg lavede opskriften på denne Pina colada dessertkage er fordi at jeg er helt vild med Pina colada og da det snart er nytårsaften tænkte jeg at det kunne være en god dessert til en sådan aften. Det er en meget frisk kage som er perfekt at servere ovenpå måske både forret og dessert. Det er ikke en dessert der lægger sig tungt i maven, næsten tværtimod.
Det gode ved en sådan kage er at den laves i forvejen og det vil sige at på dessertfronten har du fri på dagen, hvor den skal serveres.

Jeg har brugt ananas på dåse, men hvis du laver den en dejlig sommerdag, hvor der er lækre modne ananas at få kan dåse ananassen sagtens erstattes af det. Jeg vil dog sige at det skal være en godt moden og sød ananas man bruger 😊

6-8 personer

Nøddebund

  • 1 æggehvide
  • 50 gram sukker
  • 50 gram blendede mandler

Fromage

  • 3 æg
  • 75 gram sukker
  • 6 tsk Malibu
  • 6 blade husblas
  • 1 1/2 dl piskefløde
  • 4 ananasringe fra dåse

Gelè

  • 1 blad husblas
  • 1 1/4 dl ananasjuice

Nøddebund

Pisk æggehviderne stive og pisk sukkeret i, ligesom du gør med marengs.

Vend de blendede mandler i marengsen.

Kom mandelmarengsen i en smurt springform med en diameter på 20 cm og bag den på nederste rille ved 170 grader over og undervarme i 35 minutter.

Lad bunden køle ned.

Fromage

Kom husblassen i blød i kold vand i 5 minutter.

Pisk æggeblommerne skummende hvidt med sukkeret og rør Malibu i.

Pisk æggehviderne stive, så du kan vende skålen på hovedet uden at det glider ud af skålen.

Pisk fløden til en blød flødeskum.

Tag husblassen op af det kolde vand og over i en gryde. Lad noget af vandet hænge ved. Smelt husblassen.

Når husblassen er lillefinger varm hældes den i i æggesnapsen i en tynd stråle under omrøring.

Vend flødeskummet i æggesnapsen.

Vend de stiftpiskede æggehvider i.

Kom malibufromagen ovenpå nøddebunden i springformen.

Stil fromagen i køleskabet og lad den stivne, hvilket tager ca. 3-4 timer.

Skær ananasringene i så tynde ringe som muligt og placer dem oven på fromagen.

Gelé

Kom husblassen i blød i koldt vand i ca 5 minutter.

Kom den udblødte husblas over i en gryde sammen med ananas juicen og varm det op til husblassen er smeltet. Lad juicen køle ned i køleskabet. Det tager ca 15 minutter og hæld det derefter ovenpå ananasringene.

Stil kagen tilbage i køleskabet og lad geléen stivne og din Pina colada dessertkage er klar til at blive serveret.

Pina colada dessertkage
Pina colada dessertkage
Pina colada dessertkage

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *