Opskrifter,  Salater & Tilbehør

Pisket brunet smør

image_print

Har du nogensinde smagt pisket brunet smør? Hvis ikke så skal du simpelthen give dig selv at prøve, det smager helt fantastisk. Første gang jeg selv fik pisket brunet smør var en dag min mand og jeg var på restaurant, hvor vi fik det inden middagen med kuvertbrød til, men jeg vil sige at du også sagtens kan bruge det til at komme oven på en god steak og lad det smelte ud over 🙂

Pisket brunet smør smager hen af karamel. Det som det består af er smør som man varmer op til det får en mørk brunlig farve og dufter af karamel. Det er vigtigt at det kun bliver mørkebrunt og ikke sort, da det så kommer til at smage brændt. Så vær hele tiden ved smørret imens du bruner det.

Derudover kommer der flagesalt i som giver en helt fantastisk kontrast til karamellen som du sikkert kender fra saltkarameller, mums 🙂

Det er virkelig nemt at lave og meget hurtigt at lave, så jeg vil klart forslå dig at lave det næste gang du får gæster som en starter sammen med nogle små kuvertbrød som du for eksempel laver af denne opskrift på Ciabattaboller eller Naturboller som begge er helt fantastiske opskrifter på brød som er velegnet til kuvertbrød.

Velbekomme 🙂
  • 200 gram smør (ikke smørbart)
  • flagesalt

Start med at brune 100 gram smør af i en gryde til det har en mørkebrun farve og dufter dejligt af karamel.

Lad den brunet smør køle ned.

Skær de andre 100 gram smør i små stykker og kom dem i en rørskål og drys med lidt flagesalt og pisk det godt, til du har noget der ligner smørcreme.

Kom nu den brunet smør i “smørcremen” og pisk det godt sammen.

Smag til med flagesalt.

Din pisket brunet smør er nu klar til at komme på friskbagt brød eller en dejlig steak.

Piske brunet smør i en skål med en træske
Pisket brunet smør i en skål med nogle skiver brød foran med smørret på

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *