Brød,  Opskrifter

Pizzadej

image_print

Vi har eksperimenteret meget med at få lavet en god pizzadej og vi syntes at vi er nået frem til en dej som måske er verdens bedste pizzadej.

Opskriften her er til en pizza på en diameter på ca. 25 cm som herhjemme svare til en person :-).

Pizza er efter min mening rigtig lækkert aftensmad. Det smarte ved at lave pizza selv er, at i en familie er der mange meninger om hvad der skal på en pizza og her kan man lave lige præcis den pizza som man vil have, plus at når man bager sine pizzaer selv, kan man også lave den størrelse som man kan spise. Når man bestiller pizzaer udefra, er der èn størrelse på almindelig pizza og de kan godt være ret store for nogle familiemedlemmer.

Under denne opskrift, har jeg linket til opskriften på pizzasovs som jeg bruger. Den er virkelig nem og så skal den ikke varmes, man blender bare alle ingredienserne kolde

Her hjemme er det også sådan at når vi har fået pizza og der er en rest, gemmer vi den til dagen efter hvor vores store børn så varmer den op og spiser det som frokost eller en snack 🙂

Èn pizza på ca 25 cm
  • 1 1/2 dl kold vand
  • 15 gram gær
  • 1 tsk olie
  • 1/2 tsk salt
  • 1/2 tsk sukker
  • 80 gram semolina
  • ca. 135-150 gram tipo 00

Rør gæren ud i vandet og tilsæt halvdelen af begge meltyper og rør det godt tilsæt derefter salt, sukker, olie og resten af melet og ælt det godt i ca. 10-15 minutter.

Lad dejen hæve til dobbelt størrelse ca 45 minutter- 1 time, tildækket med et fugtigt klæde og dejen er nu klar til at blive rullet ud til en pizzabund.

Mangler du en god og nem pizzasovs så kig her

Pizzadej

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *