Opskrifter,  Syltning

Rødkål

image_print

Jeg laver altid hjemmelavet rødkål til julefrokoster og juleaften og jeg går altid i gang med at koge det i oktober/november, da jeg syntes at der er så meget andet man gerne vil producere i julen. Så jeg koger rødkålen og fryser den ned i fryseposer. Denne opskrift er den opskrift som jeg har med mig hjemmefra, den som min mor altid har brugt. Der er ikke tilført en masse forskellige krydderier, den er helt simpel og rigtig god. Rødkål er ret nem at lave da det bare passer sig selv i gryden i 2 timer, det eneste der er med hjemmelavet rødkål er at man skal være opmærksom på at det kommer til at lugte af prut i hele huset imens man koger det, så advar lige dine gæster, hvis du får nogle den dag, hvor du koger. Hvis det er til and du servere rødkålen så tag lidt af den smeltet fedt fra anden og kom det i rødkålen når du varmer den op, så får den en rigtig flot skinnende farve og det giver også noget ekstra smag til rødkålen 🙂

  • 1 rødkålshoved
  • 4 dl vand
  • 2 dl eddike
  • 2 dl sukker
  • 1 tsk salt
  • 1/2 liter ribssaft

Snit rødkålen fint og kom den i en gryde. Tilsæt vand, eddike, sukker og salt og kom låg på gryden og lad nu rødkålen koge i 2 timer. Rør i den ind imellem

Når den har kogt i 2 timer tilsætter du ribssaften og lader den koge i et par minutter og din rødkål er nu klar til at blive serveret eller gemmes til senere brug

Hjemmelavet rødkål til flæskestegen eller anden, står i et højt glas oven på en stribet stof serviet med nogle porcelæn juletræer bagved

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *