Rødkålssalat med appelsin-vinaigrette

Rødkålssalat hører sig efteråret og julemåneden til og der er mange måder at lave den på. Jeg har denne gang valgt at lave en rødkålssalat med appelsin-vinaigrette . Rødkålssalat med appelsin-vinaigrette består af rødkål, appelsin, granatæble og ristede valnødder som jeg har vendt i en virkelig lækker vinaigrette som er lavet med appelsinsirup. Appelsinsirup er noget jeg tidligere har lavet som du kan finde opskriften på her Appelsinsirup er en sød sirup som smager helt fantastisk når den bliver blandet her med balsamico eddike og vendt i salaten.

Denne rødkålssalat har en masse elementer. Det søde, det sure og det bitre. Appelsinsiruppen er nem at lave og den kan bruges til meget andet end i denne salat. Så jeg syntes du skulle prøve at lave den og bruge den i for eksempel denne salat.

Denne rødkålssalat er helt ideel som tilbehør til flæskesteg, svinemørbrad, frikadeller og meget andet 😊

4 personer
  • 300 gram rødkål
  • 3 appelsiner
  • 1/2 granatæble
  • 40 gram valnødder

Appelsin-vinaigrette:

  • 3 spsk appelsinsirup
  • 1 1/2 balsamico eddike

Snit rødkålen fint.

Pil appelsinerne og skær fileter ud af appelsinen. Fileter vil sige at du skære udenom hinden så det er det rene appelsin frugtkød du bruger. Den hvide hinde på appelsinen kan ind imellem godt være lidt bitter og sej og ved at fjerne den får du det rene frugtkød, som er så lækkert.

Bank granatæblekernerne ud af skallen

Rist valnødderne på en tør pande og hak dem groft.

Kom rødkål og granatæblerne i en skål

Pisk appelsinsirup og balsamico sammen og vend den i rødkålen

Vend appelsinerne hurtigt i salaten. Sørg for ikke at vend dem for meget rundt da de tager meget hurtigt farve.

Anret i en skål og drys til sidst med de hakkede valnødder.

Rødkålssalat med appelsin-vinaigrette
Rødkålssalat med appelsin-vinaigrette
Rødkålssalat med appelsin-vinaigrette

Andre efterårssalater du kunne være interesseret i : Smørstegte rosenkål med hasselnøddekerner eller Honningstegte gulerødder