Rundstykker som bagerens
Vil du gerne kunne lave rundstykker som bagerens, så se med her. Denne opskrift er nemlig på rundstykker som smager præcis som bagerens.
Det som gør at de bliver som bagerens er manitoba melet, bagenezym og hvedesur. Alle tre ingredienser er til at købe i butikker. Noget andet som er vigtigt når man bager dem er at følge hæve tider og at man sørger for at rundstykkerne er godt bagt inden at man tager dem ud af ovnen. Rundstykkerne må gerne være mørke.
Det som så sker når de kommer ud af ovnen er at de begynder at knitre under nedkølingen og den knitren er det som kan give den lidt krakelerede overflade som du ser at bagerens rundstykker har.
Det kan virke som en lang og kompliceret opskrift, men det er det faktisk ikke, selvfølgelig skal man lige gennemprøve de forskellige processer, men efter èn gang så finder man ud af at det egentligt er ok nemt.
Det kræver ikke alt muligt udstyr, det eneste du skal have er en røremaskine, da dejen skal æltes godt.
Disse hjemmelavede rundstykker smager helt fantastisk 🙂
10 stk
- 500 gram manitoba mel
- 1 pk tørgær
- 1 spsk hvedesur
- 1 spsk bageenzym
- 1 spsk salt
- 3 dl vand
Rør manitoba, tørgær, enzym og hvedesur sammen og tilsæt vandet
Når dejen er samlet tilsættes saltet
Rør det i 5 minutter ved middel hastighed og 5 minutter ved langsom hastighed.
Tag dejen op af røreskålen og læg det på bordet under et fugtigt viskestykke i 10 minutter
Del dejen i 80 grams klumper og spænd dejen op ligesom når du laver en pizzadej. Træk dejen fra siderne af klumpen ned i bunden og gør det indtil du har en spændt overflade.
Det er en sej dej
Firkantede håndværkere er på samme måde hvor man efterfølgende former den runde til en firkant
Dyp toppen i koldt vand og derefter i sesam eller birkes
Rundstykkerne stilles på en perforeret bageplade/ hulpladen. For at lave sprøde rundstykker er det vigtigt at det er sådan en du bruger.
Kog cirka 3 dl vand i en kasserolle
Sæt hulpladen med rundstykkerne ind i midten af en kold ovnen og stil gryden nedenunder og luk for ovnlågen. Lad rundstykkerne stå og hæve i ovnen med gryden i 45 minutter til rundstykkerne er mere end dobbelt størrelse.
Tag nu rundstykkerne og gryden ud af ovnen. Kom en tom bradepande ind i bunden af ovnen og tænd ovnen på varmluft 250 grader.
Når ovnen er 250 grader varm, sættes rundstykkerne ind i midten af ovnen og der kommes 2 dl vand i bradepanden
Efter 5 minutter tages bradepanden ud af ovnen og temperaturen reduceres til 200 grader og rundstykkerne bages videre i cirka 15 minutter. Tiden afhænger af hvordan ovnen bager, det er vigtigt at rundstykkerne er bagt mørke, for at de bliver godt sprøde. Tages de ud for tidligt bliver de bløde.
Tag rundstykkerne ud når de er færdig og lad dem køle helt ned.
Under nedkølingen kan du høre at der går en krakelering i gang i overfladen.
Måske du også kunne være interesseret i Kanelsnegle