Måltidssalater,  Opskrifter,  Salater & Tilbehør

Salatbowl med nudler og koldrøget laks

image_print

Her har du opskriften på en salatbowl med nudler og koldrøget laks. En super lækker salatbowl som passer perfekt til frokost eller aftensmad.

Blandingen af de sprøde grønsager og de stegte nudler sammen med røget laks er bare for lækkert.

Her hjemme får vi ofte denne slags måltidssalat/salatbowl til aftensmad, da vi syntes at det er virkelig lækkert og så er det bare dejligt engang imellem at få en “let” aftensmad som ikke ligger så tungt i maven.

En perfekt salatbowl i en tid som er fyldt med mange lækre julesager.

Jeg håber du vil kunne lide min opskrift på salatbowl med nudler og koldrøget laks lige så meget som jeg 🙂

4 personer
  • 125 gram nudler
  • 1 spsk olie
  • 2 spsk soya
  • 2 spsk flydende honning
  • ½ iceberg
  • ½ agurk
  • 2 snack peber
  • 2 gulerødder
  • 1 mango
  • 4 forårsløg
  • 1 bundt persille
  • 200 gram koldrøget laks
  • sorte sesam

Kom nudlerne i en skål og dæk dem med kogende vand. Lad dem stå i vandet i 5 minutter. Hæld vandet fra.

Varm olien op på en pande og tilsæt soya og honning. Varm det igennem og tilsæt nudlerne. Steg nudlerne til de har opsuget al soyaen.

Snit forårsløgene fint og kom dem på panden sammen med nudlerne. Steg dem med i et par minutter. Tag panden af varmen imens du ordner resten.

Snit iceberg fint.

Skræl mangoen og skær den i tynde strimler.

Skræl gulerødderne og skær dem i tynde strimler.

Halver agurken og fjern det bløde inde i agurken og skær agurken i tynde skiver. ( agurkeskiven ligner en smiley 🙂 )

Fjern kernehuset i snackpeberen og skær den i tynde, korte strimler.

Hak persillen fint.

Kom iceberg, gulrødder, agurk, snack peber, mango og persille i en skål og vend det godt sammen.

Kom de stegte nudler ned til salaten og vend det sammen.

Skær den koldrøget laks i tynde strimler og vend den i salaten.

Anret salaten i skåle og drys dem med sorte sesam.

to skåle med salatbowl med nudler og koldrøget laks, hvor der er en spækbræt i baggrunden med hjemmebagt flutes på. Den ene skål står tæt på og den anden i baggrunden
to skåle med salatbowl med nudler og koldrøget laks, hvor der er en spækbræt i baggrunden med hjemmebagt flutes på. Det hele er set oppefra

Måske du også kunne være interesseret i Cheesecake dessert med pekannødder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *