Brød,  Fritid,  Opskrifter

Snobrød

image_print

I dag d. 1 marts er den første officielle forårsdag og vejret det sidste stykke tid har faktisk også virket som om, at det er ved at forberede sig til at foråret skal i gang. Når solen begynder at titte frem og temperaturene kommer over de 0 grader begynder mange at komme i haven efter en lang vinter og så tænder vi ofte et bål. Her er det at snobrød kommer ind.

Det er så hyggeligt at lave snobrød og andre gode sager på bål. Bare det at sidde og kigge ind i flammerne og så det at det tager lang tid at bage et snobrød, det giver tid til nogle gode snakke om bålet.

Du kan også sagtens bruge denne dej til at lave fladbrød med, hvis du har en pandekagepande til dit bål. Så er det bare at forme et fladt brød med hænderne og komme det på en pandekagepande med lidt olie på. Så får du det lækreste brød 🙂

Hvis du ikke allerede har en opskrift på snobrød så får du en her 🙂

ca 8 snobrød
  • ½ liter vand
  • 5 gram gær
  • 1 spsk salt
  • ca 700 gram hvedemel

Lun vandet så det er lillefinger lunt, ca 32 grader og rør gæren ud i.

Tilsæt salt og hvedemelet lidt ad gangen.

Kom hvedemel i indtil du har en let klistret dej.

Det passer med at dejen står og hæver lidt imens at bålet bliver klar

Rigtig god fornøjelse 🙂

snobrød over bål
snobrød med pølse i, fransk hotdog

Måske du også skal lave pandekager på bål, så har du her den bedste opskrift på pandekager. Du finder et direkte link til pandekagerne her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *