Jul,  Kager,  Opskrifter

Specier med chokolade

image_print

Specier med chokolade er en småkage som kan nydes hele året, men mange laver den også til jul. Man kan lave specier med mange forskellige smage og den som du får opskriften på her er med chokolade stykker.

Specier med chokolade minder mig så meget om min mormor, som altid bager specier. Så når man kommer på besøg kan man være sikker på at der er en specie til kaffe.

Specier er en meget nem småkage at lave og man kan lave nogle ruller som man kan have liggende i fryseren, til en dag man har lyst til at bage 🙂

1 rulle specier
  • 200 gram lurpak smør (stuetemperatur)
  • 100 gram flormelis
  • 250 gram hvedemel
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 50 gram mørk chokolade
  • 50 gram mælke chokolade

Hak chokoladen fint. Rør smør, flormelis, vaniljesukker og hvedemel til dejen er helt samlet. Kom den hakket chokolade i og rør det det godt sammen så chokoladen er fordelt i hele dejen.

Rul dejen til en pølse med en diameter på 4-5 cm og kom den på køl i minimum 2 timer så dejen bliver meget kold, så er det nemmest at skære til småkager

Skær nu ca 3 mm tykke skiver, og læg dem på bagepapir på en bageplade. Det er ikke en småkage der flyder ud så de behøver ikke at ligge spredt

Bag småkagerne i en forvarmet ovn varmluft 180 grader i ca 10 minutter

Specier med chokolade

Måske du også kunne være interesseret i opskriften på sirupslagkage ? Opskriften finder du her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *