Specier med tranebær og chokolade

Specier med tranebær og chokolade smager rigtig godt, da tranebærsmagen giver en dejlig smag til småkagen og en blanding af det og chokolade er fantastisk 🙂

Specier er en småkage fra gamle dage, hvor man oftest så dem med chokolade og nødder, men nu er man blevet mere våget og tilsætter nogle andre spændende ingredienser.

Specier skal man lave og rulle til en pølse og komme i køleskabet så den bliver helt kold og smørret ligesom stivner. Det gør at de er nemmere at skære ud. Det er næsten umuligt at skære hvis pølsen er stuetempereret, da den så er alt for blød, hvilket vil give nogle meget ovale småkager 🙂

ca. 80 specier
  • 200 gram smør, stuetemperatur
  • 100 gram flormelis
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 250 gram hvedemel
  • 40 gram tranebær
  • 50 gram mørk chokolade

Hak tranebær og chokolade fint. Rør smør, flormelis, vaniljesukker og hvedemel til dejen er helt samlet. Kom den hakket tranebær og chokolade i og rør det det godt sammen så det bliver godt fordelt i hele dejen.

Rul dejen til en pølse med en diameter på 4-5 cm og kom den på køl i minimum 2 timer så dejen bliver meget kold, så er det nemmest at skære til småkager

Skær nu ca 3 mm tykke skiver, og læg dem på bagepapir på en bageplade. Det er ikke en småkage der flyder ud så de behøver ikke at ligge spredt

Bag småkagerne i en forvarmet ovn varmluft 180 grader i ca 10 minutter

Specier med tranebær og chokolade