Opskrifter,  Salater & Tilbehør

Spicy agurkesalat

image_print

Når man har agurker i drivhuset er man nødtil at blive rigtig kreativ med hensyn til opskrifter med agurk i, da man får sååå mange agurker og man kan jo ikke lave Agurkesalat ( den syltede af slagsen) eller salater med agurk i af dem alle sammen og på den måde kom denne Spicy agurkesalat til 🙂 Spicy agurkesalat er et lækkert tilbehør til faktisk alle retter.

De friske sprøde agurkskiver sammen med rødløgene vendt i en spicy marinade giver en fantastisk spicy agurkesalat.

De ristede pinjekerner har en dejlig smag som passer helt perfekt ovenpå salaten.

Jeg har her pyntet med frisk koriander, da jeg personligt er rigtig glad for koriander, men da jeg ved at mange ikke er så vild med koriander, kan man sagtens pynte den med frisk persille, hvilket er lige så lækkert.

Spicy agurkesalat er super nemt at lave og så smager det bare helt fantastisk.

Rigtig god fornøjelse 😊

4 personer
  • 1 agurk
  • 1 rødløg
  • 15 gram pinjekerner
  • lidt frisk koriander eller persille
Marinade
  • 1 tsk sriracha sauce (chilisauce)
  • 1/2 tsk honning
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk vand
  • salt

Skær agurken i skiver.

Pil rødløget, halver det og skær det i tynde skiver.

Rist pinjekernerne på en tør pande.

Bland alle ingredienserne til marinaden i en skål og pisk det godt sammen.
Smag marinaden til med salt.

Vend agurk og rødløg i marinaden og anret derefter på et fad.

Drys agurkesalaten med de ristede pinjekerner og pynt til sidst med frisk koriander eller persille

Måske du kunne serverer din spicy agurkesalat til Langtidsstegt kalveculotte

Spicy agurkesalat set oppe fra
Spicy agurkesalat set tæt på

Er du også glad for den helt traditionelle agurkesalat så finder du opskriften Agurkesalat

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *