Opskrifter,  Supper

Tomatsuppe med søde kartofler

image_print

Nu er årstiden ved at være der at det er suppetid. Derfor skal du da lige have en opskrift på tomatsuppe med søde kartofler. Tomatsuppe med søde kartofler er en dejlig cremet suppe som både har den dejlige smag af tomatsuppe som vi kender, men også smagen af de søde kartofler som samtidig giver en dejlig mæthed til suppen.

Jeg har her pyntet min suppe med ristede solsikkekerner, men det kunne også sagtens være croutoner, Saltede mandler eller lignende. En god klat cremefraiche vil heller ikke være helt dårligt.

Friskbagt brød til suppen er nu heller ikke dårligt, men pas på ikke at spise dig mæt i brødet, du skulle nødig gå glip af den lækre suppe 😉

4 personer
  • 300 gram skrællede søde kartofler
  • 1 lille løg
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 2 tsk karry
  • 1 tsk paprika
  • 1 bæger grønsagsbouillon ( Fond de chef, knorr) eller en bouillon terning
  • 4 dl vand
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 tsk tørret timian
  • salt
Topping
  • solsikkekerner
  • græskarkerner
  • et par dråber olie

Skær de skrællede søde kartofler i tern og kog dem til de er møre (cirka 10-15 minutter) Hæld vandet fra.

Pil løget og skær det i tern.

Kom lidt olie i en gryde og kom løg og de kogte kartofler i gryden og svits det til løgene er klare.

Tilsæt karryen og svits den kort med.

Tilsæt de hakkede tomater, vand og bouillon og lad det hele småsimre i 10 minutter.

Blend suppen til den er er helt glat og der ikke er nogle klumper tilbage.

Tilsæt kokosmælk og timian og kog det godt op.

Smag til med salt.

Hvis du syntes at suppen er for tyk kan du tilsætte mere vand.

Topping

Kom et par dråber på en pande og rist solsikkekerner og græskarkerner til de har fået lidt farve.

Din suppe er nu klar til at bliver serveret med lidt ristede kerner på toppen.

Tomatsuppe med søde kartofler serveret i en kop. Set oppe fra i fuld figur. En klud ved siden af og en dusk timian
Tomatsuppe set tættere på, så man kun kan se halvdelen af koppen. En klud ved siden af og en dusk timian

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *