Opskrifter,  Pasta

Tortellini-ret med spinat og svampe

image_print

Jeg er helt vild med tortellini og denne tortellini-ret med spinat og svampe er bare helt fantastisk. Da jeg lavede denne tortellini-ret med spinat og svampe var det til frokost. Det er en dejlig frokostret, du skal dog passe på hvor meget du spiser af den, da jeg blev så mæt, at jeg ikke kunne spise aftensmad. Skal du bruge det som en frokostret, vil jeg sige at der er til 5-6 personer. Det smager bare så godt at man ikke kan stoppe igen, når man først kommer i gang 😊

Denne ret er meget nem at lave, så den er helt perfekt til en hurtig frokost eller hvis du gerne vil have noget virkelig lækkert til aftensmad, men tiden er knap.

Jeg har brugt frossen helbladet spinat i min opskrift, men vil du hellere bruge frisk babyspinat, kan det helt sikkert også bruges. Jeg har altid frossen helbladet spinat i fryseren, da jeg syntes at der er så mange retter hvor man bruger det i og så er det rart altid at have ved hånden. Det kunne for eksempel være Spinatvafler, Spinat smoothie, Peinirli med spinat og feta og mange mange flere lækre retter. Hvis du skriver spinat i søgefeltet vil alle de lækre retter jeg har med spinat i, komme frem 😊

Jeg har brugt tortellini med tomat og mozzarella, men har du en anden favorit i tortellini fyld, så bruger du bare det.

Her har du mit bud på den lækreste tortellini-ret 😊

4 personer
  • 500 gram tortellini med tomat og mozzarella
  • 250 gram friske champignon (brune eller hvide)
  • 200 gram frossen helbladet spinat
  • stødt muskatnød
  • 4 dl piskefløde
  • 150 gram revet mozzarella
  • salt
  • Friskkværnet peber

Tø spinaten op.

Kog tortellinen efter anvisning på pakken.

Rens champignonerne godt for jord og skær dem i halve eller kvarte alt efter hvor store de er. Steg dem i lidt olie på panden til de har taget farve.

Tilsæt spinaten og rist det fri for væske og krydder med stødt muskatnød og salt.

Kom de færdig kogte tortellinier på panden sammen med spinat og champignon og steg dem kort, så eventuel væske i tortellinierne fordamper.

Tilsæt piskefløde og den revet ost og kog det hele sammen.

Smag retten til med salt og friskkværnet peber.

Bon appetit 🙂

Tortellini-ret ,ed spinat og svampe set fra oven
Tortellini-ret set tæt på

Måske du også kunne være interesseret i denne skønne salat Salat med ravioli og parmaskinke

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *