Brød,  Opskrifter

Valnøddeboller

image_print

Jeg elsker valnøddeboller, med smør, ost og marmelade på, som de er eller til et oste bord. Denne opskrift er en opskrift, hvor dejen langtidshæver på køkkenbordet, hvorefter de bliver stukket ud og kommer ind i en 250 grader varm ovn på et bagestål eller pizzasten i 15 minutter. På denne måde får man lidt huller indeni bollerne og en sprød skorpe, virkelig lækkert 🙂

14 stk

  • 550 gram hvedemel
  • 1 pose tørgær
  • 1 tsk salt
  • 1 spsk flydende honning
  • 4 dl vand
  • 100 gram valnødder

Bland hvedemel, tørgær og salt. Tilsæt derefter honning og vand og lad dejen ælte på medium speed i ca 7 minutter

Hak valnødderne, så noget er fint hakket og noget er lidt grovere. Tilsæt valnødderne når de 7 minutter er gået og ælt videre i ca 3 minutter

Kom dejen i en beholder som er penslet med smagsneutral olie. Kom låg på og lad den hæve til den er hævet til det tredobbelte, ca 1 ½ time

Tænd ovnen på 250 grader over og undervarme og placer bagestålet/pizzastenen i den øverste rille. Når ovnen er nået de 250 grader, vent da yderligere 5 minutter før du kommer bollerne ind

Smør olie på bordet og hæld dejen ud. Stik nu bollerne ud og kom dem på bagepapir på en plade eller pizzaspartel så du kan skubbe dem ind på din pizzasten eller bagestål og bag dem i 15 minutter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *