Jul,  Kager,  Opskrifter

Vaniljekranse

image_print

Vaniljekranse tænker jeg er at finde på de fleste danske juleborde. Når jeg laver vaniljekranse skal jeg skynde mig at få lavet dejen, sprøjtet den ud og få dem bagt ellers ender det med at jeg får spist alt dejen. Jeg elsker vaniljekransedej og har derfor svært ved at lade den være når jeg bager dem.

Vaniljekranse kan du sprøjte ud med en sprøjtepose eller du kan kører det igennem en kødhakker med en stjerne skive i. Herhjemme sprøjter vi dem ud med en sprøjtepose, da vi ikke har fået købt en kødhakker til vores røremaskine endnu og vi har heller ikke en gammeldags kødhakker, så det må ske med håndkraft 🙂

Skal du også bage vaniljekranse i år, så har du her en helt fantastisk opskrift på de lækreste vaniljekranse 🙂

ca 60 stk vaniljekranse
  • 370 gram hvedemel
  • 80 gram kartoffelmel
  • 330 gram smør, stuetemperatur
  • 220 gram sukker
  • 90 gram mandler
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 æg

Blend mandler til mandelmel

Rør smør, sukker, hvedemel, kartoffelmel, vaniljesukker og mandelmel sammen og sammel dejen med ægget

Kom dejen i en sprøjtepose med en tryl med stjerne nr. 9 mm ( så er det nemmest at sprøjte ud) og sprøjt dejen ud i lange stænger. Skær derefter nogle stykker på ca. 10 cm som du sætter sammen til en krans

Bag vaniljekransene i ovnen ved 200 grader almindelig varme i 8-10 minutter til de er gyldne i kanten, de må ikke være for mørkebrune.

Lad vaniljekransene køle helt ned inden at du kommer dem i en kagedåse.

Skal du også bage brunkager, kan du finde opskriften her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *