Opskrifter,  Vegansk & Vegetar

Vegetarisk paprikagryde

image_print

Jeg er ret glad for vegetariske retter og eksperimentere derfor ind imellem med nogle vegetariske retter og denne gang blev det til en vegetarisk paprikagryde. Vegetarisk paprikagryde består af lækre grønsager og kikærter. De syrlige perleløg er med til at give en fantastisk syrlighed til retten. Det er en ret med masser af forskellige smage som gør den virkelig god. Samtidig er det en utrolig nem ret, det vil sige at den er perfekt til en travl hverdag, hvor tiden er knap.

Hjemme hos os, har jeg en mand som indimellem godt kan syntes at det er lidt svært at undvære kødet til aftensmaden, han fik derfor denne ret sammen med ris og syntes at det var helt fantastisk sammen. Så gælder det også hjemme hos dig, så kunne det måske være et forslag

Så er du enten vegetar eller kan du som jeg godt lide at have kødfrie dage så har du her et bud på en rigtig lækker vegetarisk paprikagryde som er super lækker. Jeg fik ris til da jeg elsker ris til retter, hvor der er sovs til. Men vil også være skøn med kartoffelmos til 🙂

4 personer
  • 200 gram blomkål
  • 200 gram squash
  • 1 almindelig løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 glas perleløg
  • 1 dåse kikærter
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 lille dåse tomatpure
  • 1 spsk paprika
  • 4 dl vand
  • 1½ dl piskefløde
  • salt og peber
  • Olie til at stege i

Pluk blomkålen i små buketter

Skær squash i små tern

Pil løget og skær det i små tern

Hæld væden fra kikærterne og perleløgene

Kom lidt olie i en gryde og varm det op. Steg blomkål, squash og løg i olien. Riv hvidløget og steg det med.

Tilsæt tomatpurèen og steg den med sammen med grønsagerne.

Tilsæt paprika, perleløg, kikærter, hakkede tomater og vand og kog det i 5 minutter

Tilsæt fløden og smag retten til med salt og peber

Hvis du syntes at det er nødvendigt, kan du jævne retten lidt med maizena rørt op i lidt vand

Server retten med kogte ris

Vegetarisk paprikagryde
Vegetarisk paprikagryde

Andre vegetariske retter du kunne være interesseret i:

Kartoffelfrikadeller med gulerod eller Blomkålsteak med pesto og hasselnødder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *