Fedtfattige retter,  Gris,  Opskrifter

Wokret med svinemørbrad

image_print

Denne wokret med svinemørbrad er meget populær herhjemme hos os. Jeg har valgt at komme chili skiverne ovenpå, da vi altid har diskussion om hvor stærkt det skal være, men er det ikke noget problem hjemme hos dig er det bare med at få den i rette. Ellers er wokret med svinemørbrad en fantastisk aftensmad med masser af sprøde grønsager.

Denne opskrift er med svinemørbrad, men det kunne også være kylling eller oksekød. Ellers en super nem og ret hurtig ret at lave på en travl hverdag.

Herhjemme øver vi os i at spise med pinde, fordi min datter var med EF rejser i Japan sidste sommerferie og kom hjem med spisepinde til os, da hun selv var blevet rigtig glad for at spise med pinde. Håber at øvelse en dag gør mester 🙂

4 personer

250 gram nudler

500 gram afpudset svinemørbrad

1 snack peber

1/2 porre

1/2 spidskål ca. 370 gram

125 gram friske sukkerærter

2 gulerødder

1 spsk olie til at stege kødet i

soya til at smage det til med

Olien som det hele skal steges i består af :

2 fed hvidløg

25 gram frisk ingefær

3 spsk olie

Start med at blend hvidløg, ingefær og olien i en mini blender, hvis du ikke har det, kan du rive ingefæren og presse hvidløget og røre det sammen med olien

Sæt vand over at koge og når det koger kom så nudlerne i vandet og lad dem koge i 2 min og si derefter vandet fra

Snit spidskål, gulerødder, porre, sukkerærter og snack peber i tynde strimler

Afpuds svinemørbraden for sener og skær den i små firkanter eller strimler

Kom 1 spsk olie i wokken og brun svinemørbraden af, hæld derefter din hvidløgs/ingefær olie på panden sammen med kødet og til sæt grønsagerne, steg det hele til grønsager bliver møre. Tilsæt til sidst nudlerne og vend det rigtig godt rundt så grønsager og kød, bliver godt fordelt ind i hinanden. Til sidst smages retten til med soya

Rigtig god fornøjelse 🙂

wokret med svinemørbrad
wokret med svinemørbrad

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *